søndag den 4. januar 2009

Status efter 1 halvår.

Sikke hvor tiden dog bare flyver af sted, i følge kalenderen starter 2 skole halvår allerede i morgen, og i den forbindelse har vi fået gjort status over hvilke bøger, tekster og emner vi er færdige med, hvad vi gerne vil have lavet inden sommer, og hvilke emner vi nu vil kaste os over.

Jeg får slet ikke opdateret bloggen så meget som jeg egentligt gerne ville, så det har været et af mine mål for næste halvår, for her sker virkelig en masse, som jeg gerne vil have med på bloggen, dels for at I kan læse med, men mest af alt fordi det er rigtig rart for os selv at kunne kikke tilbage på det vi har lavet, en god scrapbog.

For lige at vende tilbage til vores status, så har jeg sammen med Louise og Lukas gennemgået deres skolebøger, som de med stor iver laver løs og løs i, når de selv finder interessen for dem, nogle dage bliver de taget frem flere gange på en dag, andre dage forbliver de i skabet fordi vi laver noget andet, for læring handler for os mest af alt om lyst og derefter om at lærer i eget tempo og ud fra en egen indre motivation, hvilket har vist sig at fungerer fantastisk, og har resulteret i at følgende bøger allerede er lavet færdige:

Louise:
Talskrivning-tak for 1 kl.
Rema 1a (Matematik)
Dus med dansk 1

Lukas:
Før rema (Matematik)
Danskbog for børnehaveklassen
Arbejdsbog 1 og 2 (ekstra bøger)

Og de er godt i gang med følgende bøger:

Louise:
Matematiktak 1 + opgavehæfte
Dansk for 1 klasse
Bæverhæftet (ekstra matematik for 1 kl.)

Lukas:
På vej til den første læsning (dansk)
Faktor i børnehaveklassen (matematik)

I forbindelse med vores emner og livet i almindelighed har vi beskæftiget os med følgende fag:
Dansk, Matematik, Idræt, Billedkunst, Natur/teknik og Musik.
Vi har fravalgt kristendomskundskab, da vi ikke ønsker at præge vores børn i retning af en tro allerede i deres nuværende alder, hvilket vi mener man uundgåeligt kommer til hvis man udelukkende beskæftiger sig med et enkelt område af noget så komplekst som religion, vi vælger derfor at undervise i religion som et stort og omfattende emne senere hen.
Tilgengæld har vi valgt at tilføje faget hjemkundskab, som det fremgår af billederne i forrige indlæg.
Skrevet af: Anja Pedersen